Valutamarkedet er for det meste kedeligt. Kurserne bevæger sig med brøkdele af en procent, handlerne drikker deres kaffe, og intet når aftennyhederne.
Men med få års mellemrum sker der noget vildt. Her er nogle af de mest dramatiske, morsomme og smertefulde øjeblikke i de senere år, og hvad et valutastyrkeindeks viste (eller ville have vist) den, der kiggede.
Det schweiziske jordskælv (januar 2015)
I årevis holdt Schweiz' nationalbank (SNB) EUR/CHF over et gulv på 1,20. Handlerne så det som en garanti, og nogle byggede gearede væddemål på det.
Den 15. januar 2015 opgav SNB gulvet uden varsel. Francen steg 30% mod euroen på få minutter. Nogle mæglere gik konkurs, en del handlere mistede deres opsparing, og schweiziske eksportører fik pludselig en langt dyrere valuta.
Hvad indekset viste: helt frem til den dag bevægede CHF sig i takt med euroen, omtrent midt i kurven. Måneden før chokket tabte begge 0,7% mod kurven. Så styrkedes francen omkring 17% mod kurven på to handelsdage og blev med stor afstand kurvens stærkeste valuta. Springet kunne ses mod hver eneste valuta, ikke kun mod euroen. Advare på forhånd kunne indekset til gengæld ikke: et gulv, som en centralbank forsvarer, skjuler presset lige indtil den dag, det giver efter.
Pundets lynkrak (oktober 2016)
Den 7. oktober 2016 kl. 7.07 Tokyo-tid faldt det britiske pund 6% på to minutter, fra 1,26 til 1,18 dollar. I løbet af få timer havde det hentet det meste igen.
Ingen ved med sikkerhed, hvorfor det skete. Nogle gav handelsalgoritmer, der løb løbsk, skylden, andre en fejltastet ordre. Bank of England undersøgte sagen og konkluderede, at tynd likviditet og automatiseret salg faldt sammen.
Hvad indekset viste: GBP havde allerede været kurvens svageste valuta siden brexitafstemningen fire måneder tidligere og lå aftenen før krakket omkring 14% nede mod kurven. Lynkrakket var dramatisk, men det var et symptom. Svagheden havde stået i diagrammet siden juni.
Den tyrkiske lira: en katastrofe i slowmotion
Liraen kollapsede ikke på én dag, den smeltede over flere år. I 2015 kostede en dollar omkring 2,7 lira, i 2023 kostede den 27. Det er et værditab på 90%.
Årsagerne var en blanding af ukonventionel pengepolitik (rentenedsættelser midt i høj inflation), politisk indblanding i centralbanken og svindende tillid blandt investorerne.
Hvad et indeks ville have vist: FX Compass følger ikke liraen, men i enhver kurv, der indeholdt den, ville den have ligget sidst år efter år. Enkelte par hoppede op og ned, mens helhedsbilledet viste et jævnt fald. Uanset hvad du sammenlignede med, tabte liraen.
Liraen viser, hvad der sker, når pengepolitikken kæmper længe nok mod markedet: til sidst taber valutaen.
Yenens lange farvel (2021 til 2024)
Yenens fald kom gradvist og var alligevel forbløffende. I januar 2021 fik man omkring 103 yen for en dollar, i midten af 2024 var det 160. Det er en svækkelse på 35%.
Udlandsrejser blev dyre for japanerne, mens besøgende i Japan kunne nyde billig sushi og overkommelige hoteller.
Hvad indekset viste: JPY faldt mod alt, ikke kun mod dollaren. I løbet af de tre et halvt år tabte den omkring 26% mod kurven og sluttede sidst af 16, svækket mod euroen, pundet, den australske dollar og endda vækstmarkedsvalutaer som zloty og forint. Det var mere en historie om en svag yen end om en stærk dollar.
Euroen ved paritetsgrænsen (2022)
I 2022 faldt euroen under paritet med dollaren for første gang i 20 år, og i september nåede EUR/USD ned på 0,9536. Europæere på rejse i USA fik en hård kurs.
To ting lå bag: energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine og Feds aggressive renteforhøjelser.
Hvad indekset viste: billedet var mindre dramatisk, end EUR/USD antydede. Over for dollaren var euroen virkelig svag, men den styrkedes mod yenen, den svenske krone og en del centraleuropæiske valutaer. Fra januar til slutningen af september tabte den kun omkring 1% mod kurven, mens dollaren steg 18%. Indekset viste en moderat svag euro, ikke en, der kollapsede.
Hvad disse episoder har til fælles
Hver gang gav én enkelt valutakurs et ufuldstændigt og til tider misvisende billede.
- Francen fulgte euroen helt frem til den dag, gulvet forsvandt, og steg så 17% mod kurven på to dage.
- Pundets lynkrak var støj oven på en svaghed, der havde været synlig i måneder.
- Liraens fald var bredt og jævnt længe før det ramte overskrifterne.
- Yenen faldt mod alt, ikke kun mod dollaren.
- Euroens »kollaps« i 2022 var moderat svaghed. Det var dollaren, der skilte sig ud.
Vil du se, hvordan dine valutaer står i dag? Tjek det levende styrkeindeks på FX Compass. Det opdateres hver handelsdag med centralbankernes referencekurser.
Disse perioder på dashboardet
Disse links åbner dashboardet med de rigtige valutaer og datoer:
- CHF, EUR, GBP og USD fra 2013 til 2016, omkring franc-chokket
- GBP, EUR og USD fra juni 2016 til juni 2019, de tre år efter brexitafstemningen
- JPY mod USD og EUR fra 2021 til midten af 2024, yenens lange nedtur
- De store valutaer det seneste år, for det aktuelle billede
Valutamarkedet kan være vildt, morsomt og skræmmende. Et styrkeindeks forudsiger ikke det næste chok, men det giver det samlede billede, som centralbankfolk og institutionelle handlere altid har støttet sig til, og i dag kan alle bruge det. Næste gang nogen siger, at euroen styrtdykker, så kig på indekset først. Måske bliver du overrasket.